The artist

.

The ArtistHollywood 1927: George Valentin er den store stjerne, der i alle sine film klarer de utroligste udfordringer sammen med sin terrier Jack. Ved et tilfælde støder han ind i Peppy, som er kommet til Hollywood for at blive filmskuespiller og dette møde bliver afgørende for begge. George får hende med i sin næste film og giver dermed Peegy en god start på klatreturen op ad rangstigen.

Samtidig begynder studierne at eksperimentere med talefilm men George nægter at se talefilm som andet end et modefænomen. Han bliver arbejdsløs og prøver derfor at finansiere og instruere en stor stumfilm med sig selv i hovedrollen. Peggy har mod på det nye medie, og takket være hendes stil og talent kravler hendes navn op ad rollelisten for til sidst at ende som den nye stjerne.

«The Artist» (2011) rummer egentlig ikke noget nyt. Faktisk er det en meget gammeldags film med en fortløbende handling, fortalt i sort/hvid og uden tale. Historien er også set før: «En stjerne fødes», «Sunset Boulevard», «Singing in the Rain” og flere andre film beskriver den samme periode. Men mangelen på tale og brugen af sort/hvid får tilskueren til at koncentrere sig om andre ting og her bliver man belønnet. Der er tale om en utrolig præcis film: Scenerne er gennemkoreograferede og brugen af bygninger i Los Angeles, kostumer og musik er afstemt ned til mindste detalje. Der er fornemme skuespillerpræstationer og en enkel men medrivende handling og det samlede resultat er en fuldt fortjent succes hos både publikum og kritikere.

Filmen vandt 5 Oscars, Gyldne Palmer og mange andre priser. Min eneste anke er, at hunden Uggie ikke fik en Oscar som bedste dyr.

Aldersgrense 7 år

Claus Christian Hansen, Sunndal folkebibliotek
 

Tags: Stumfilm

 Ålesund bibliotek | Besøksadresse: Rådhuset, Lavblokka 2. etg. | Tlf: 70 16 22 60 | E-post:
Spjelkavik filial | Moa helsehus | Tlf: 70 16 45 30 | E-post: